Værktøjssæt til kommunikation om vaccination
Det Europæiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme (ECDC) har udarbejdet redigerbart kommunikationsmateriale for at øge bevidstheden om Den europæiske vaccinationsinformationsportal (EVIP) og sikre, at borgerne har de oplysninger, de har brug for til at træffe informerede valg om vaccination.
Kommunikationsværktøjssættet består af en bred vifte af kommunikationsmateriale (plakater, infografik, SoMe-kort, animationer osv.) og har til formål at:
- Forbedre sundhedskompetencen inden for vaccinevidenskab og bekæmpe misinformation og desinformation gennem tilvejebringelse af faktuelle oplysninger.
- Bidrage til øget udbredelse af vaccination i EU/EØS mod covid-19 og andre sygdomme.
- Støtte/muliggøre nationale focal points og nationale kampagner.
Materialet er udformet på en sådan måde, at de nationale myndigheder let kan videredistribuere det til deltagende sundhedspersoner, f.eks. alment praktiserende læger/familielæger, børnelæger, helbredscentre for studerende, andre speciallæger, sygeplejersker, farmaceuter og sundhedspædagoger. Materialet er redigerbart, og der kan tilføjes branding.
Alt materiale er udarbejdet i henhold til teoretiske rammer for kommunikation, testet før brug og oversat til alle EU/EØS-sprog. Indholdet er udarbejdet således, at det er tilgængeligt, engagerende, kortfattet og let at dele. Det er også gearet til at opfylde borgernes behov og forventninger, når de søger oplysninger om vaccination.
Nedenstående dokument kan anvendes som rettesnor for brugen af værktøjssættet (findes kun på engelsk):
Denne kommunikationspakke indeholder materiale med fokus på vaccineforebyggelige kræftformer. Formålet er at øge bevidstheden om, hvordan visse vacciner – f.eks. vacciner mod humant papillomavirus (HPV) og hepatitis B – i væsentlig grad kan reducere risikoen for at udvikle specifikke kræftformer.
Denne pakke indeholder:
- Plakat om vaccineforebyggelige kræftformer
- Pjece om vaccineforebyggelige kræftformer
- Infografik om vaccineforebyggelige kræftformer
- SoMe-kort om hepatitis B og HPV
Efter barndommen og før man bliver forælder, beskæftiger man sig måske ikke så ofte med vaccination som et emne (undtagen i sundhedsmæssige nødsituationer). Dette gælder dog ikke for rejserelaterede sygdomme eller for personer, der deltager i store forsamlinger, såsom sommerfestivaler. Denne pakke sætter fokus på de sygdomme, man kan blive udsat for om sommeren eller på rejser, og præsenterer mulighederne for vaccination mod nogle almindelige infektioner, der er forbundet med rejser og livsstil.
Denne pakke indeholder:
- Plakater om mpox, TBE og rejser
- Pjecer om mpox, TBE og rejser
- Infografik om mpox, TBE og rejser
- SoMe-kort om TBE
Kommunikationsmaterialet i denne pakke er rettet mod forældre for at informere dem på de vigtige tidspunkter, hvor de kan støde på emnet vaccination – i den tidlige barndom og ved skolestart. Derfor fokuserer det på vacciner, der gives i de første leveår, og søger at besvare almindelige spørgsmål og præsentere børnevacciner og deres fordele på en objektiv måde.
Denne pakke indeholder:
- Plakater om børnevaccination og en redigerbar vaccinationskalender
- Pjece om børnevaccination
- Infografik om MFR-vaccination og børnevaccination
- SoMe-kort om polio, mæslinger og kighoste
Denne pakke indeholder omfattende information om almindelige vaccineforebyggelige luftvejsvirusser, der ofte topper i vintermånederne. Den er udarbejdet som supplement til de nationale myndigheders indsats for at informere offentligheden om vaccination inden vintersæsonen med henblik på at mindske virkningen og spredningen af virusser som influenza, RSV og covid-19, da disse ofte optræder sammen i vaccinationskampagnemateriale.
Denne pakke indeholder:
- Plakater om influenza og covid-19 og RSV
- Pjecer om influenza og covid-19 og RSV
- Infografik om influenza og covid-19 og RSV
- SoMe-kort om influenza, covid-19, RSV og luftvejsvirusser
Den generelle informationspakke giver et samlet overblik over, hvordan vacciner virker, deres fordele og effektivitet. Materialet indeholder letforståelige forklaringer på, hvordan vacciner fremmer immuniteten i kroppen, de forskellige typer af vacciner, og hvornår og hvorfor man bør vælge at blive vaccineret. Denne pakke har til formål at afmystificere samtaler om vaccination og fremme offentlighedens forståelse af dette vigtige folkesundhedsværktøj, så der kan føres en informeret debat.
Den giver også sundhedspersonale adgang til materiale med råd om, hvordan de kan indlede og strukturere samtaler om vaccination med patienter, der er tøvende eller har spørgsmål.
Denne pakke indeholder:
- Plakater om, hvordan vacciner virker, fordelene ved vaccination, vaccination og graviditet, og vaccinesikkerhed
- Pjecer om, hvordan vacciner virker, vaccinesikkerhed, og vaccination og graviditet
- Infografik om, hvordan vacciner virker, fordelene ved vaccination, og vaccination og graviditet
- SoMe-kort om, hvordan vacciner virker
- Faktablade til sundhedspersoner om vacciners sikkerhed og effektivitet
I lyset af vigtigheden af livslang vaccination indeholder denne pakke mere generelt materiale, der besvarer almindelige spørgsmål om livslang vaccination, herunder spørgsmål om boostervacciner og timing samt vigtigheden af vaccination til beskyttelse af ældre.
Denne pakke indeholder:
- Plakater om, hvordan vacciner bekæmper sygdomme, og om livslang vaccination
- Pjecer om boostervacciner og livslang vaccination
- Infografik om boostervacciner og livslang vaccination
- SoMe-kort om boostervacciner og livslang vaccination