Sådan virker vacciner

Vacciner virker ved at lære immunforsvaret at bekæmpe en sygdom, hvis det kommer i kontakt med den. Det reducerer i betydelig grad risikoen for at blive alvorligt syg eller sprede sygdommen til andre. Vacciner kan beskytte mod en eller flere sygdomme. Nogle gange gives der flere vacciner samtidigt for at beskytte mod forskellige sygdomme.

Vacciner kan beskytte mod en eller flere sygdomme. Nogle gange gives der flere vacciner samtidigt for at beskytte mod forskellige sygdomme.

De fleste vacciner indeholder en svækket eller inaktiveret form eller en lille del af et virus eller en bakterie, der kaldes et antigen.

Når en person vaccineres, opfatter immunforsvaret antigenet som fremmed. Det aktiverer immuncellerne, så de producerer antistoffer og "husker" virusset eller bakterien. 

Hvis personen senere kommer i kontakt med virusset eller bakterien, vil immunforsvaret genkende dem og straks danne de rette antistoffer og aktivere de rette immunceller for at dræbe virusset eller bakterien. Dette beskytter personen mod sygdommen.

Personer, der bliver immune ved faktisk at blive syge, kan derimod smitte andre og selv få alvorlige komplikationer af sygdommen.

How vaccines work
1. Antigen 2. Antistoffer 3. Immunrespons

Beskyttelse

Forskellige vacciner giver forskellige beskyttelsesniveauer. Beskyttelsens varighed afhænger af sygdommen. Nogle vacciner er kun i stand til at beskytte mod en sygdom i en kort periode og kan kræve boosterdoser, mens andre kan vare hele livet.

Vaccination beskytter ikke kun vaccinerede personer. Vaccination beskytter også indirekte uvaccinerede personer i samfundet ved at mindske risikoen for at blive udsat for infektion. Dette kaldes "flokimmunitet" (eller "gruppeimmunitet").

Komponenter

Ud over et eller flere antigener kan der også tilsættes andre komponenter, som hjælper med at holde vaccinen stabil og effektiv. Myndighederne sørger for, at alle disse komponenter er sikre.

Disse komponenter omfatter:

  • stabilisatorer: for at holde vaccinekomponenterne stabile
  • adjuvanser: disse gør immunresponsen på vaccinen stærkere, hurtigere og mere vedvarende over tid – et eksempel er aluminium
  • hjælpestoffer: disse er inaktive indholdsstoffer, f.eks. vand eller natriumchlorid (salt), samt konserveringsmidler eller stabilisatorer, som sørger for, at vaccinen forbliver uændret ved opbevaring, og holder den aktiv.

I nogle vacciner kan der også være spor af andre stoffer, der anvendes i fremstillingsprocessen, f.eks. ovalbumin (et protein, der findes i æg) og neomycin (et antibiotikum). Hvis disse stoffer kan forårsage en allergisk reaktion, meddeles det i den information, der gives til sundhedspersonale og patienter.

Vaccinetyper

Vacciner baseret på proteiner indeholder små dele af et virus eller en bakterie, som ikke er farlige, men som hjælper immunforsvaret med at genkende og bekæmpe en reel infektion. Vacciner mod influenza, stivkrampe og kighoste er eksempler på denne type vacciner og har været brugt i mange år.

Disse proteiner, som er laboratoriefremstillede, stimulerer kun immunforsvaret og fremkalder ikke en infektion eller sygdom.
Proteinbaserede vacciner indeholder ofte stoffer kaldet adjuvanser. De styrker immunforsvarets respons på vaccinen og giver en bedre beskyttelse.
 

mRNA- og virusvektorvacciner indeholder instrukser, der fortæller cellerne i menneskekroppen, hvordan de skal danne et antigenprotein. Disse instrukser kommer i en af to former: som et molekyle kaldet messenger-ribonukleinsyre (mRNA) eller som et harmløst virus, der bærer på genetisk information.

Når en person modtager en af disse typer af vacciner, følger deres celler disse instruktioner og producerer derefter antigenproteinet, som immunforsvaret genkender som fremmed, hvorefter det aktiverer immunceller og danner antistoffer.

De første fire vacciner mod covid-19, der blev godkendt i EU, var mRNA-vacciner eller virusvektorvacciner.
 

Inactivated vaccines contain viruses that have been inactivated (killed) in a lab using heat or chemicals.

Inactivated viruses cannot reproduce themselves or cause illness but can still produce an immune response in the body. When a person receives an inactivated vaccine, their immune system identifies the inactive viruses as foreign. This teaches the body to produce antibodies to fight the viruses off.

Live attenuated vaccines contain live viruses or bacteria that have been weakened  by changing their DNA or by selecting weakest viruses or bacteria to include in the vaccine.

Weakened viruses and bacteria in live attenuated vaccines cannot cause disease but they can still produce an immune response in the body. When a person receives a live attenuated vaccine, the immune system identifies the weakened bacteria or viruses as foreign. This teaches the body to produce antibodies to fight off the bacteria or viruses. 

Live attenuated vaccines produce a strong immune response that can last a long time. This means that fewer doses may be needed than for other types of vaccine.

Common live attenuated vaccines are the measles, mumps and Rubella (MMR) vaccine and the chickenpox vaccine.

The first vaccine ever developed was a live attenuated vaccine. This was a vaccine against smallpox, developed in 1798. Live attenuated vaccine technology is still used today in modern vaccines such as those for measles, chickenpox and yellow fever. 

Toxoid vaccines contain toxins that have been inactivated and are therefore no longer toxic.

Toxins are chemicals produced by bacteria and that can cause some diseases, such as tetanus and diphtheria. 

Toxoids are made in the lab by deactivating disease-causing toxins, using chemicals or heat.

Inactivated toxins in toxoid vaccines cannot cause illness but they can still produce an immune response in the body. When a person receives a toxoid vaccine, the immune system targets the deactivated toxins and learns how to neutralise them. This teaches the body how to deactivate the toxins and prevent disease in future.

Toxoid vaccines teach the body to combat the toxins produced by the bacteria rather than fight off the bacteria themselves.

Toxoid vaccines often include an adjuvant to make the response stronger.

Common toxoid vaccines are the ones used against tetanus and diphtheria.

Godkendelse af vacciner i EU

Find ud af, hvordan myndigheder i Europa tester for at sikre, at vacciner er sikre og effektive, før de bliver godkendt til brug.

Fordele ved vaccination

Hvordan beskytter vacciner os og stopper spredningen af sygdomme? Læs mere om fordelene ved vacciner for den enkelte og samfundet.