Hvor effektiv er en vaccine?
Hvor effektiv en vaccine er, afhænger af dens evne til at forebygge en bestemt sygdom. Godkendte vacciner er effektive til at forebygge sygdomme og beskytte befolkningen, når de håndteres korrekt.
Som med al medicin er ingen vaccine 100 % effektiv hos alle, der vaccineres. Hvor effektiv vaccinen er hos den enkelte, afhænger af en række faktorer. Disse omfatter:
- alder;
- eventuelle andre sygdomme eller lidelser;
- tidspunktet for den sidste vaccination;
- tidligere kontakt med sygdommen;
- hvordan vaccinen gives;
- selve vaccinen.
Vaccinen mod mæslinger, fåresyge og røde hunde (MFR) er meget effektiv til at forebygge sygdom. Den giver typisk en livslang beskyttelse på ca. 97-99 % blandt sunde børn, der har fået to doser.
I visse tilfælde kan vaccinerede stadig få sygdommen, efter at de har fået den anbefalede dosis af vaccinen mod den. Dette skyldes, at de ikke udvikler tilstrækkelig beskyttelse mod sygdommen, eller at immuniteten aftager med tiden. I så fald er deres symptomer imidlertid ofte mildere, end de ville have været uden vaccination. Der er også mindre risiko for, at de smitter andre.
Fordele ved vaccination
Hvordan beskytter vacciner os og stopper spredningen af sygdomme? Læs mere om fordelene ved vacciner for den enkelte og samfundet.
Godkendelse af vacciner i EU
Find ud af, hvordan myndigheder i Europa tester for at sikre, at vacciner er sikre og effektive, før de bliver godkendt til brug.
Indberetning af bivirkninger
Find ud af, hvordan vacciners sikkerhed og eventuelle bivirkninger løbende overvåges for at beskytte patienter i hele Europa.
Sådan virker vacciner
Vacciner lærer vores immunforsvar at bekæmpe sygdomme. Find ud af, hvordan de virker – og forhindrer, at vi bliver syge.