Sådan virker vacciner
Vacciner virker ved at lære immunforsvaret at bekæmpe en sygdom, hvis det kommer i kontakt med den. Det reducerer i betydelig grad risikoen for at blive alvorligt syg eller sprede sygdommen til andre. Vacciner kan beskytte mod en eller flere sygdomme. Nogle gange gives der flere vacciner samtidigt for at beskytte mod forskellige sygdomme.
Vacciner kan beskytte mod en eller flere sygdomme. Nogle gange gives der flere vacciner samtidigt for at beskytte mod forskellige sygdomme.
De fleste vacciner indeholder en svækket eller inaktiveret form eller en lille del af et virus eller en bakterie, der kaldes et antigen.
Når en person vaccineres, opfatter immunforsvaret antigenet som fremmed. Det aktiverer immuncellerne, så de producerer antistoffer og "husker" virusset eller bakterien.
Hvis personen senere kommer i kontakt med virusset eller bakterien, vil immunforsvaret genkende dem og straks danne de rette antistoffer og aktivere de rette immunceller for at dræbe virusset eller bakterien. Dette beskytter personen mod sygdommen.
Personer, der bliver immune ved faktisk at blive syge, kan derimod smitte andre og selv få alvorlige komplikationer af sygdommen.
Beskyttelse
Forskellige vacciner giver forskellige beskyttelsesniveauer. Beskyttelsens varighed afhænger af sygdommen. Nogle vacciner er kun i stand til at beskytte mod en sygdom i en kort periode og kan kræve boosterdoser, mens andre kan vare hele livet.
Vaccination beskytter ikke kun vaccinerede personer. Vaccination beskytter også indirekte uvaccinerede personer i samfundet ved at mindske risikoen for at blive udsat for infektion. Dette kaldes "flokimmunitet" (eller "gruppeimmunitet").
Komponenter
Ud over et eller flere antigener kan der også tilsættes andre komponenter, som hjælper med at holde vaccinen stabil og effektiv. Myndighederne sørger for, at alle disse komponenter er sikre.
Disse komponenter omfatter:
- stabilisatorer: for at holde vaccinekomponenterne stabile
- adjuvanser: disse gør immunresponsen på vaccinen stærkere, hurtigere og mere vedvarende over tid – et eksempel er aluminium
- hjælpestoffer: disse er inaktive indholdsstoffer, f.eks. vand eller natriumchlorid (salt), samt konserveringsmidler eller stabilisatorer, som sørger for, at vaccinen forbliver uændret ved opbevaring, og holder den aktiv.
I nogle vacciner kan der også være spor af andre stoffer, der anvendes i fremstillingsprocessen, f.eks. ovalbumin (et protein, der findes i æg) og neomycin (et antibiotikum). Hvis disse stoffer kan forårsage en allergisk reaktion, meddeles det i den information, der gives til sundhedspersonale og patienter.
Vaccinetyper
mRNA-vacciner indeholder et molekyle kaldet messenger-ribonukleinsyre (mRNA), som giver vores celler besked om, hvordan de skal bekæmpe en sygdom.
Når mRNA'en i vaccinen sprøjtes ind i vores celler, får de besked om at producere et harmløst protein magen til en del af den virus, som vaccinen er designet til at beskytte imod.
Da mRNA-vacciner kun giver besked om at producere en lille del af en virus, er de ikke sygdomsfremkaldende.
Når cellerne begynder at danne proteinet, opfatter immunforsvaret det som fremmed og aktiverer immunceller og danner antistoffer. Denne proces træner vores immunforsvar i at bekæmpe vira, der indeholder netop det protein. Det betyder, at når kroppen møder den rigtige virus, er den bedre rustet til at bekæmpe infektionen.
Virusvektorvacciner indeholder en harmløs virus, der leverer en lille del af den genetiske kode fra en sygdomsfremkaldende virus til vores celler. Selv om denne kode ikke kan gøre os syge, er den i stand til at udløse en immunrespons, der lærer vores krop, hvordan vi bekæmper en sygdom.
Virusvektorvacciner er i stand til at udløse en stærk immunrespons, hvilket betyder, at de kan yde et højt niveau af beskyttelse mod infektion eller alvorlig sygdom.
Inaktiverede vacciner indeholder virus, der er blevet inaktiveret (dræbt) i et laboratorium ved hjælp af varme eller kemikalier.
Inaktiverede vira kan ikke reproducere sig selv eller fremkalde sygdom, men kan stadig udløse et immunrespons i kroppen. Når en person modtager en inaktiveret vaccine, opfatter immunforsvaret den inaktive virus som fremmed. På den måde lærer kroppen at danne antistoffer mod virussen for at bekæmpe den.
Levende, svækkede vacciner indeholder levende vira eller bakterier, som er blevet svækket ved, at deres DNA er blevet ændret, eller ved at de svageste vira eller bakterier er blevet udvalgt til at indgå i vaccinen.
Svækkede vira og bakterier i levende, svækkede vacciner kan ikke forårsage sygdom, men de kan stadig udløse et immunrespons i kroppen. Når en person får en levende, svækket vaccine, opfatter immunforsvaret de svækkede bakterier eller vira som fremmede. På den måde lærer kroppen at danne antistoffer for at bekæmpe bakterierne eller virussen.
Levende, svækkede vacciner giver en stærk immunrespons, der kan vare længe. Det betyder, at der måske skal bruges færre doser end ved andre typer vacciner.
Almindelige levende, svækkede vacciner er f.eks. MFR-vaccinen, som beskytter mod mæslinger, fåresyge og røde hunde, og skoldkoppevaccinen.
Den første vaccine, der nogensinde er blevet udviklet, var en levende, svækket vaccine. Det var en vaccine mod kopper, der blev udviklet i 1798. Teknikken med levende, svækkede vacciner, anvendes stadig i dag i moderne vacciner, f.eks. mod mæslinger, skoldkopper og gul feber.
Toksoidvacciner indeholder toksiner, der er blevet inaktiveret, og som derfor ikke længere er giftige.
Toksiner er kemikalier, der produceres af bakterier, og som kan forårsage visse sygdomme, f.eks. stivkrampe og difteri.
Toksoider fremstilles i laboratorier, hvor sygdomsfremkaldende toksiner inaktiveres ved hjælp af kemikalier eller varme.
Inaktiverede toksiner i toksoidvacciner er ikke sygdomsfremkaldende, men de kan stadig udløse et immunrespons i kroppen. Når en person får en toksoidvaccine, angriber immunforsvaret de inaktiverede toksiner og lærer at neutralisere dem. På den måde lærer kroppen at inaktivere toksinerne og forebygge sygdom i fremtiden.
Toksoidvacciner lærer kroppen at bekæmpe de toksiner, som bakterierne producerer, i stedet for at bekæmpe selve bakterierne.
Toksoidvacciner indeholder ofte en adjuvans, der gør responsen stærkere.
Almindelige toksoidvacciner anvendes f.eks. mod stivkrampe og difteri.
Godkendelse af vacciner i EU
Find ud af, hvordan myndigheder i Europa tester for at sikre, at vacciner er sikre og effektive, før de bliver godkendt til brug.
Fordele ved vaccination
Hvordan beskytter vacciner os og stopper spredningen af sygdomme? Læs mere om fordelene ved vacciner for den enkelte og samfundet.
COVID-19 medicines
European Medicines Agency - Safety of COVID-19 vaccines