Spørgsmål og svar

Alle vacciner, der bruges i Europa, skal opfylde strenge sikkerhedsstandarder og vise, at fordelene er større end eventuelle risici.  

Nogle personer kan dog blive rådet af deres læge til ikke at lade sig vaccinere på grund af deres personlige helbredsforhold.  

Dette kan skyldes, at de har problemer med immunforsvaret på grund af sygdom (såsom leukæmi eller flere myelomer) eller anden medicin, de tager (f.eks. medicin forud for en organtransplantation eller til behandling af visse kræftformer).  

Når man har sådanne problemer med immunforsvaret, kan kroppen reagere anderledes på en vaccination. Andre kan også være nødt til at undgå visse vacciner, fordi de er allergiske over for et eller flere af indholdsstofferne. I nogle typer vacciner kan der f.eks. også være spor af andre stoffer, der anvendes i fremstillingsprocessen, såsom ovalbumin (et protein, der findes i æg) og neomycin (et antibiotikum). 

Beslutningen om at lade sig vaccinere eller ikke af medicinske årsager skal altid træffes i samråd med en læge.  

Selv om flere sygdomme giver en vis grad af immunitet, når vi er blevet raske, gælder dette ikke alle sygdomme. Når man bliver syg, har man også en meget større risiko for at udvikle komplikationer af sygdommen og sprede den til andre. Vaccination er den sikreste måde at give varig beskyttelse mod en sygdom på. 

Vaccination mod en sygdom indebærer også meget mindre risiko end selve sygdommen. Hvis du bliver syg, udsætter du også dine nærmeste og samfundet for risiko for at blive smittet.  

Selv om ingen lægemidler eller vacciner er 100 % effektive, giver vaccination os den bedste chance for at beskytte os mod sygdomme, der kan forebygges ved vaccination. 

Når det drejer sig om sygdomme som influenza eller covid-19, er der mange forskellige stammer eller mutationer, der kan være i omløb på samme tid. I sådanne tilfælde opdateres vaccinerne normalt for at beskytte mod de mest almindelige former for influenza eller covid-19 i den pågældende sæson. Det kan betyde, at vi stadig kan blive syge, hvis vi udsættes for en stamme, som vaccinen måske ikke er så effektiv imod. 

Folk, der er blevet vaccineret og stadig bliver syge, oplever generelt mildere symptomer og løber meget mindre risiko for at udvikle alvorlige sygdomme eller komplikationer. 

Ingen vaccine ændrer eller interagerer med menneskets DNA.  

DNA lagres i kernen af vores celler og er meget godt beskyttet. Nogle covid-19-vacciner bruger mRNA (messenger RNA) til at lære kroppen at bekæmpe det virus, der forårsager covid-19, men disse interagerer ikke på nogen måde med dit DNA, da mRNA ikke kommer ind i kernen. 

I stedet forbliver dette mRNA i cellernes ydre område og bruges kun til at lave en lille del af virussen, så din krop kan lære at beskytte sig selv. Derefter nedbrydes mRNA'et meget hurtigt.  

mRNA-vacciner er blevet undersøgt i årtier, og der er intet belæg for, at de ændrer vores DNA.   

Vacciner har været anvendt i Europa i mere end et århundrede og har vist sig at indebære en betydeligt mindre risiko end de sygdomme, de beskytter mod. 

Alle vacciner, der anvendes i EU/EØS, gennemgår en streng godkendelsesproces. Når de er godt i brug, holder læger, tilsynsmyndigheder og andre sundhedsmyndigheder konstant øje med indberetninger om formodede bivirkninger ved vacciner på samme måde som med al medicin. Processen med at overvåge sikkerheden kaldes lægemiddelovervågning. 

Nogle vacciner kan forårsage mindre bivirkninger som ubehag på indstiksstedet eller hovedpine kort tid efter administration, men der er intet belæg for, at nogen af de vacciner, der anvendes i dag, kan have langvarige negative indvirkninger på helbredet.   

Du kan finde mere detaljeret information om dette emne på vores sider om godkendelse af vacciner og sikkerhed og bivirkninger.

Takket være vaccination er visse sygdomme meget sjældne i Europa. Desuden er Europa poliofri, men denne sygdom findes stadig i visse dele af verden.  

Hvis antallet af mennesker, der bliver vaccineret mod polio i Europa, falder, er der en risiko for, at sygdommen kan sprede sig fra disse områder tilbage til Europa og andre steder, hvor den var blevet udryddet. 

Vaccination er derfor afgørende for at sikre, at sygdomme, der er meget sjældne, eller som ikke længere forekommer i Europa, ikke vender tilbage. 

Vacciner forårsager ikke autisme. Forskere over hele verden har søgt efter en forbindelse i hundredvis af studier, og har intet belæg fundet for nogen forbindelse.  

Den undersøgelse fra 1998, hvori det blev hævdet, at der var en forbindelse mellem vacciner og autisme, indeholdt falske oplysninger og er blevet kraftigt tilbagevist af forskere og læger. Det videnskabelige tidsskrift, der offentliggjorde undersøgelsen, trak den tilbage. Hovedforfatteren er blevet slettet af lægeregistret i Storbritannien og har ikke længere tilladelse til at praktisere som læge.  

Der findes intet bellæg for en forbindelse mellem vaccination og autisme, og hundredvis af efterfølgende studier bekræfter dette. Forskere over hele verden har ledt efter en forbindelse, men har ikke kunnet finde nogen.  

Alle vacciner, der er godkendt til brug i Europa, gennemgår en lang godkendelsesproces for at vise, at de er sikre, og overvåges løbende for bivirkninger, når de er godkendt.  

Vacciner indeholder ikke farlige kemikalier. Alle vacciner skal opfylde strenge sikkerhedsstandarder, før de godkendes til brug i Europa.  

Nogle vacciner indeholder stoffer, der kan give anledning til bekymring, f.eks. aluminiumssalte og restmængder af formaldehyd. Disse stoffer tilføjes altid i meget små og sikre mængder, og de er nødvendige, for at vaccinen kan fungere korrekt. 

F.eks. er mængden af formaldehyd, der findes i visse vacciner, lavere end den mængde, som menneskekroppen naturligt danner, for at kroppen kan fungere.  

Aluminiumsalte er blevet anvendt sikkert i visse vacciner siden 1930'erne. Små mængder aluminiumsalte kan forekomme i fødevarer og drikkevand. I visse vacciner spiller de en afgørende rolle for, at vaccinen kan beskytte mod sygdom.  

Koncentrationerne af alle vacciners indholdsstoffer kontrolleres nøje for at sikre, at de er til stede i mængder, der er sikre. Tilsynsmyndighederne kontrollerer, at fordelene ved vacciner er større end risikoen for eventuelle bivirkninger ved deres indholdsstoffer. 

Vaccination hjælper med at beskytte mennesker mod sygdomme. Da vaccinerede personer har en meget lavere risiko for at blive syge, er de også mindre tilbøjelige til at sprede sygdomme. Når mange mennesker i et samfund er blevet vaccineret, beskytter deres immunitet mod en sygdom også det lille antal mennesker i gruppen, som ikke kan blive vaccineret. Dette kaldes "flokimmunitet". 

At forlade sig på at andre i samfundet er vaccineret, indebærer, at du selv løber en større risiko for at blive syg, og for mange sygdommes vedkommende virker det slet ikke. Når sygdomme, der forekommer i vores miljø, ikke behøver mennesker for at sprede sig, eller når de har mange forskellige stammer, kan de inficere uvaccinerede personer, uanset hvor mange mennesker omkring dem, der er blevet vaccineret. 

Flokimmunitet er ikke en erstatning for vaccination. Ved at vælge ikke at lade sig vaccinere udsætter folk sig selv for en højere risiko og øger sandsynligheden for, at en sygdom kommer i omløb i samfundet.

Vacciner hjælper med at beskytte mennesker mod sygdomme. Vacciner lærer kroppen at forsvare sig mod infektioner, der gør os syge.  

De fleste vacciner indeholder kun en lille del af en virus eller bakterie til at træne immunsystemet, mens andre indeholder en dræbt version. Disse vacciner kan ikke i sig selv gøre dig syg. 

De såkaldte levende svækkede vacciner indeholder imidlertid en svækket version af et sygdomsfremkaldende virus eller en mikroorganisme. Disse kan i sjældne tilfælde forårsage mild sygdom hos mennesker, der har et svækket immunsystem på grund af sygdom eller medicinsk behandling. Hvis dit immunforsvar er svækket, er det vigtigt, at du diskuterer fordele og ulemper ved at få en vaccine med din læge.