Stivkrampe
Hvad er stivkrampe?
Stivkrampe er en sjælden, livstruende sygdom, der skyldes toksiner fra bakterien Clostridium tetani.
Man får stivkrampe, når bakterier fra det naturlige miljø trænger ind i et sår. Stivkrampe kan ikke smitte fra person til person.
Da rigtig mange lader sig vaccinere, ses der kun meget få tilfælde af stivkrampe i EU/EØS i dag.
Overblik: Stivkrampe i Europa
- Sygdom, der påvirker nervesystemet, og som skyldes bakterier
- Folk bliver smittet, når stivkrampebakterier i miljøet trænger ind i et åbent sår
- Stivkrampe kan ikke smitte fra person til person
- Mindre end 100 tilfælde hvert år
- Uden hurtig behandling er stivkrampe dødelig
- Vaccination kan forebygge stivkrampe og sygdomskomplikationer
Hvad er symptomerne på stivkrampe?
Det tydeligste symptom på stivkrampe er stivhed i kæben, som gør det vanskeligt at åbne og lukke munden.
Andre symptomer er:
- Muskelkramper
- Synkebesvær
- Krampeanfald
- Hurtig hjertebanken
- Vejrtrækningsbesvær
- Feber
Hvilke komplikationer kan stivkrampe give?
Stivkrampe kan give alvorlige komplikationer, der ofte er relateret til muskelkramper, f.eks.:
- Vejrtrækningsophør
- Hjertesvigt
- Hjerneskade
- Lungebetændelse
- Luftvejsblokering
- Knoglebrud
- Muskelskade
Hvis stivkrampe ikke behandles, kan sygdommen være livstruende.
Hvordan smitter stivkrampe?
Stivkrampe skyldes, at "sporer" fra stivkrampebakterien kommer ind i kroppen gennem et åbent sår. Disse sporer kan sammenlignes med frø og kan ligge i dvale i jorden, i støvpartikler i hjemmet og i dyrs ekskrementer. Hvis de kommer ind i kroppen, kan de udvikle sig til levende bakterier.
Infektion kan opstå efter et snitsår eller en hudafskrabning på en beskidt overflade, eller hvis et sår bliver beskidt. Jo dybere og jo mere beskidt et sår bliver, desto større er risikoen for at få stivkrampe.
Stivkrampe kan ikke smitte fra person til person.
Hvem er i risiko for stivkrampe?
Alle kan blive inficeret og udvikle stivkrampe uanset alder. Stivkrampe er dog mest almindelig blandt personer, der ikke er blevet fuldt vaccineret som børn, eller som ikke har fået de nødvendige boostervacciner. Personer, der gennem deres arbejde løbende er i kontakt med jord og affald, skal være særligt opmærksomme.
De fleste tilfælde ses hos personer over 60 år. Dette kan skyldes, at deres modstandsdygtighed er svækket med tiden, især hvis de ikke har fået en boostervaccine siden barndommen.
Hvordan forebygger man stivkrampe?
Vaccination er den mest effektive måde at forebygge stivkrampe på. Stivkrampevaccinen er en del af børnevaccinationsprogrammet i alle EU/EØS-medlemslande, hvilket betyder, at størstedelen af den europæiske befolkning er beskyttet mod sygdommen.
Den bedste måde at forebygge stivkrampe på er at holde sig opdateret om de anbefalede vacciner og boostere mod sygdommen, som anbefales i ens lokalområde.
Hvis du renser snitsår og hudafskrabninger, holder dem rene og søger lægehjælp med det samme ved svære sår, kan det også være med til at forebygge mod stivkrampe.
Hvordan behandles stivkrampe?
Stivkrampe er en alvorlig tilstand, der kræver intensiv medicinsk behandling, hvis der opstår symptomer. Behandlingen omfatter generelt:
- Medicin til neutralisering af de toksiner, der produceres af bakterierne
- Hjælp til vejrtrækning, hvis det er nødvendigt
- Operation for at rense det sår, der medførte infektionen
- Antibiotika
- At ligge i sengen i et mørkt, stille rum
- Et muskelafslappende middel