Kighoste

Hvad er symptomerne på kighoste?

Symptomerne viser sig normalt 7-10 dage efter smitte, men kan også vise sig op til 21 dage senere:

• I starten ligner de symptomerne på en almindelig forkølelse (nysen, løbende næse, let feber og mild hoste).
• I løbet af to uger bliver hosten sværere og karakteriseres ved episoder med flere gentagne hostestød efterfulgt af en hivende eller kigende lyd. Disse episoder ender ofte med ophostning af tyk, gennemsigtig slim, ofte efterfulgt af opkastning. I starten forekommer de om natten, men bliver efterhånden mere og mere hyppige om dagen. Dette kan fortsætte i 1-2 måneder.
• Små børn oplever måske slet ikke den kigende lyd, og hosten kan være efterfulgt at korte perioder uden vejrtrækning. Efter denne fase bliver hosten mildere og mindre hyppig, og barnet får det efterhånden bedre (dette kan tage op til tre måneder).

Delvist immuniserede unge, voksne og børn har generelt mildere eller lidt anderledes symptomer. I disse grupper og hos meget små børn er kighoste sværere at diagnosticere.

Hvilke komplikationer kan kighoste medføre?

De sværeste former for kighoste forekommer hos småbørn. Kighoste kan især være svær hos ikke-vaccinerede børn eller børn, hvis mor ikke er vaccineret. Komplikationerne omfatter lungebetændelse, encefalopati (en hjernesygdom), anfald og sågar død.

Hos voksne og større børn omfatter komplikationerne korte perioder, hvor de ikke kan trække vejret, brækkede ribben, rektalprolaps (endetarmsfremfald) og brok.

Hvordan spredes kighoste?

Kighoste spredes gennem luftbårne dråber, der udstødes, når en smittet person hoster. Kighoste kan også spredes af en person, som kun har en mild form af sygdommen, eller af en smittet person uden symptomer overhovedet. Tit og ofte er det ældre søskende eller forældre, som kan være bærere af bakterien, der bringer sygdommen hjem og smitter et lille barn i familien.

Hvem har risiko for at få kighoste?

Alle, som ikke er vaccineret med kighostevaccinen, eller hvis vaccinationsstatus ikke er opdateret, har risiko for at få sygdommen.

Hvad kan man gøre for at undgå at få kighoste?

Den vigtigste måde at forebygge kighoste på er gennem fuldstændig immunisering. Vaccinen mod kighoste gives normalt i kombination med difteri- og stivkrampevaccination (ofte også i kombination med polio, Haemophilus influenzae og hepatitis B-vaccination). Der gives normalt en første runde med 2-3 doser, når barnet er mellem 2 og 12 måneder, i overensstemmelse med det nationale vaccinationsprogram. Det anbefales at give en fjerde dosis, når barnet er mellem 11 og 24 måneder, og endnu en dosis, når det er mellem 3 og 7 år.

Nogle EU-/EØS-lande anbefaler boosterdoser til unge, voksne og/eller til gravide kvinder, hvilket også midlertidigt beskytter barnet efter fødslen. Nogle lande anbefaler desuden en boosterdosis til ikkevaccinerede kvinder hurtigt efter fødslen for at mindske risikoen for at overføre sygdommen til spædbarnet.

Hvordan behandles kighoste?

Antibiotika kan anvendes til at behandle kighoste og forebygge yderligere spredning af sygdommen. For at være så effektiv som muligt skal behandlingen startes tidligt i sygdomsforløbet, dvs. i løbet af de første 1-2 uger, inden episoderne med hurtige host begynder at komme.

Du kan finde mere information på ECDC's websted: https://www.ecdc.europa.eu/en/pertussis/facts (EN)