Røde hunde

Faktablad

Hvad er røde hunde?

Røde hunde er en virusinfektion. Hos sunde personer er det som regel en mild sygdom, men hvis en kvinde får røde hunde i løbet af de første tre måneder af en graviditet, er der stor sandsynlighed for spontan abort, eller for at barnet fødes med lidelsen kongenit rubellasyndrom. Kongenit rubellasyndrom kan medføre døvhed, grå stær og indlæringsvanskeligheder hos spædbarnet.

Overblik: Røde hunde i Europa

  • Hudsygdom, der forårsages af en virus
  • Røde hunde spredes gennem luften
  • Hvis en gravid kvinde bliver smittet inden for tre måneder efter undfangelsen, kan det få livslange konsekvenser for fosteret eller medføre abort 
  • Omkring 100 tilfælde hvert år
  • Vaccination forebygger røde hunde og de komplikationer, sygdommen medfører

Læs mere om vaccinen i dit land.

Symptoms of rubella

Hvad er symptomerne på røde hunde?

Op til 50 % af de personer, der smittes med røde hunde, har ingen symptomer. I de tilfælde, hvor der opstår symptomer, omfatter disse:

  • rødt udslæt;
  • hævede lymfekirtler omkring ørerne og baghovedet;
  • ledsmerter og -betændelse hos voksne.

Hvilke komplikationer kan røde hunde medføre?

Konsekvenserne for ikkevaccinerede gravide kvinder, som får røde hunde, er særlig alvorlige på grund af sandsynligheden for spontan abort og kongenit rubellasyndrom.

family illustration

Hvordan spredes røde hunde?

Det virus, som forårsager røde hunde, spredes gennem luftbårne dråber, der udstødes, når en smittet person hoster og nyser.

Hvem har risiko for at få røde hunde?

Alle, som ikke har haft sygdommen, eller som ikke er vaccineret med MFR-vaccinen, har risiko for at få røde hunde.

Baby being vaccinated

Hvad kan man gøre for at undgå at få røde hunde?

Den eneste beskyttelse mod røde hunde er vaccination. MFR-vaccinen er en kombinationsvaccine, som beskytter mod mæslinger, fåresyge og røde hunde (forkortet MFR). MFR-vaccinen er sikker og effektiv og har meget få bivirkninger. Der er indberettet lette reaktioner, såsom feber, rødme eller hævelse på injektionsstedet. Nogle personer, som får vaccinen, kan typisk 7-14 dage efter vaccinationen udvikle et mildt, ikkesmitsomt, mæslingelignende udslæt, som forsvinder igen i løbet af 1-3 dage.

For at opnå den maksimale beskyttelse skal man have to doser af vaccinen. Den første dosis gives i de fleste europæiske lande i alderen 10-18 måneder. Den anden dosis kan gives en måned eller derover efter den første dosis i overensstemmelse med det nationale vaccinationsprogram.

Kvinder, som planlægger at blive gravide, bør tjekke deres vaccinationsstatus, da de ikke kan vaccineres mod røde hunde under graviditeten.

Hvordan behandles røde hunde?

Der er ingen specifik behandling for røde hunde, så enhver behandling tager sigte på at lindre symptomerne.

 

Du kan finde mere information på ECDC's websted: https://www.ecdc.europa.eu/en/rubella/factsheet (EN)

Bemærk: Indholdet af dette faktablad er ment som generel information og bør ikke erstatte den individuelle rådgivning og vurdering, som sundhedspersonale kan give.

Flere faktablade

Difteri

Nøglefakta om difteri, symptomer, komplikationer, risikofaktorer, spredning, forebyggelse og behandling.

Fåresyge

Nøglefakta om fåresyge, symptomer, komplikationer, risikofaktorer, smitteveje, forebyggelse og behandling.

Page last updated 13 mar 2020