Beslutninger om vacciner i forskellige europæiske lande

De europæiske lande beslutter hver især, hvilke vacciner der skal indgå i deres nationale vaccinationsprogrammer og finansieres af deres nationale sundhedssystemer. Beslutningen baseres på lokale forhold, f.eks. hvor almindelig sygdommen er, og økonomiske faktorer.
De nationale vaccinationsprogrammer i EU/EØS omfatter vacciner til op mod 20 sygdomme, som gives i bestemte aldre. Derudover anbefales der undertiden vacciner til at beskytte mod bestemte sygdomme i "højrisikogrupper", f.eks. personer med kroniske sygdomme eller som har planlagt rejser til andre dele af verden.
Nogle vacciner beskytter kun mod én sygdom, og andre beskytter mod flere. Der kan undertiden gives mere end én vaccine samtidigt for at beskytte mod flere forskellige smitsomme sygdomme. Den kombinerede brug af vacciner er veldokumenteret og baseret på videnskabelige studier af fordelene og sikkerheden.
For at få mere information om nationale vaccinationsprogrammer kan du se ECDC's vaccineplanlægningsværktøj og besøge EU/EØS-landenes officielle websteder om immunisering her.
Fordele ved vaccination
Vacciner forebygger sygdomme, der kan medføre sundhedsproblemer, handicap eller dødsfald. Mange sygdomme er nu sjældne på grund af vaccination.
Godkendelse af vacciner i EU
Information om myndighedernes godkendelse, testning og videnskabelige evaluering af vacciner med henblik på at overvåge kvalitet, effektivitet og sikkerhed.
Overvågning af vaccinesikkerhed og indberetning af bivirkninger
Når vaccinerne er godkendt, overvåger EU og de nationale myndigheder løbende bivirkningerne hos de vaccinerede.
Hvor effektiv er en vaccine?
Godkendte vacciner er effektive til at forebygge sygdom og alvorlige symptomer, og til at reducere smitte.
Sådan virker vacciner
Find ud af, hvordan vacciner beskytter mennesker ved at udløse en immunrespons.